Tom Steen Jensen
Autoriseret Erhvervspsykolog
Cand.psych.aut
Velkommen!
Mit navn er Tom Steen Jensen. Jeg er erhvervspsykolog, og jeg hjælper både virksomheder og private. Og så har jeg et helt specielt fokus på tinnitus.
Erhvervspsykolog for virksomheder
På bundlinjen er der for virksomheder meget at spare ved at vægte trivsel i dagligdagen fremfor et stressende arbejdsmiljø. Dertil kommer den effektivitet som tilfredse medarbejdere leverer, eller derfra skal trækkes de menneskelige omkostninger, der er er ved, at en medarbejder bliver stressramt. Én enkelt stress-sygemelding er op til fem gange så dyr som en forebyggende indsats for bedre trivsel.
Derfor er det en god idé at samarbejde med en professionel erhvervspsykolog. Jeg arbejder som erhvervspsykolog for virksomheder, primært med udvikling af ledere og ledelse, så organisationen bliver mere robust mod stress, og alle medarbejdere oplever en bedre daglig trivsel. Kort sagt, så arbejder jeg for at skabe bedre trivsel på arbejdspladserne, for at undgå stress og for at støtte det enkelte stressramte menneske, hvis det sker.
Psykolog for private – almindelige mennesker med almindelige problemer
Som menneske er det næsten helt sikkert, at vi på et eller andet tidspunkt i livet kommer i krise, og mange bliver desværre også ramt af forskellige efterhånden helt almindelige psykiske lidelser, målt i antal eller i procent. Uanset årsagerne, så kan det være meget belastende og hæmmende for ens dagligdag, at have det psykisk dårligt.
Derfor er det en god idé, når krisen eller en psykisk lidelse rammer, at få talt med en professionel psykolog. Jeg arbejder med private enkeltpersoner, der er ramt af stress, angst og depression, og ikke mindst tinnitus, som jeg selv lider af. Kort sagt, så arbejder jeg for bedring for helt almindelige mennesker med helt almindelige problemer, kriser eller psykiske lidelser.
Tinnitus
Jeg har selv tinnitus og har haft det i mange år. Derfor beskæftiger jeg mig som psykolog naturligvis også med tinnitus som et helt særligt og personligt meget vigtigt område. Jeg ved således om nogen, hvor invaliderende og invaderende tinnitus er på dagligdagen, men jeg ved også, at man kan lære at leve med tinnitus. Der er ikke et alternativ.