Cases

Hvad arbejder en erhvervspsykolog egentlig med ude i virksomhederne?

Det er et spørgsmål, jeg ofte bliver stillet. Svaret kan dog være lidt mere kompliceret, da meget af det, jeg arbejder med, er forbundet med tavshedspligt.

Jeg kan derfor ikke præcist sige, hvad jeg har arbejdet med og naturligvis ikke hvor og for hvilke virksomheder. Og jeg kan heller ikke angive en lang og fin liste med referencer.

Jeg har i stedet beskrevet nogle forskellige cases, jeg har arbejdet med for forskellige små og store virksomheder.

Casene er omskrevet, faktuelle oplysninger er ændrede, så virksomheden og involverede medarbejdere forbliver anonyme.

En fastlåst medarbejderkonflikt havde i flere år påvirket samarbejdet i teamet. Gennem en grundig proces blev der fundet en holdbar løsning, som skabte mere ro og bedre trivsel.

Et anspændt samarbejde mellem CEO og chefgruppe begyndte at påvirke både relationer og beslutningskraft. Gennem fælles dialog og nye fælles rammer blev der skabt mere ro i samarbejdet og et nyt udgangspunkt.

Et udfordret samarbejde mellem to brødre og medejere skabte konflikter og tunge beslutninger. Gennem fælles afklaring og konkrete aftaler blev der skabt mere forståelse, tydeligere roller og et bedre samarbejde.