Stress er et menneskes sunde reaktion på et usundt miljø
Der er mange forskellige meninger om, hvad stress er og hvorfor nogle bliver ramt af stress. En praktisk definition på stress er, som overskriften siger, at det er et menneskes sunde reaktion på et usundt miljø. Men hvorfor er det nu vigtigt at vide? Fordi det rummer et godt budskab til de fleste stressramte – er min erfaring.
Der er et kort og godt budskab for den stressramte i, at stress er et menneskes sunde reaktion på et usundt miljø” eller omformuleret, ”årsagen til stress er i miljøet, men symptomerne ses på det enkelte menneske”. Med det budskab får de fleste stressramte skuldrene ned, og behøver ikke længere bekymre sig om, ”hvorfor mig?” eller ”hvorfor er jeg mindre robust end de andre?”.
Årsagen til din stress er i dine omgivelser og ikke i dig.
Stress er ikke en diagnose – men har sine symptomer
Helt officielt er stress ikke en klinisk diagnose som fx angst eller depression. De to diagnoser er ikke tilfældigt valgt, men mere om det nedenfor. Stress er ikke en diagnose, da det er en overbelastning, der er udenfor dig. Når overbelastningen fjernes, så forsvinder symptomerne på stress. Det er altså ikke en varig tilstand. Overbelastningen skal identificeres og fjernes, eller også skal man fjerne sig fra overbelastningen.
På trods af, at stress ikke er en diagnose, taler vi alligevel om typiske og genkendelige symptomer på stress. De væsentligste og mest hæmmende symptomer på stress er manglende overblik, manglende koncentrationsevne og manglende hukommelse. Derudover er en lang række andre fysiologiske og psykiske symptomer fx søvnbesvær, trykken for brystet, hjertebanken, tankemylder, kort lunte, indre uro, humørsvingninger med mere.
Stress, angst og depression
Som nævnt er angst og depression altså ”rigtige” kliniske diagnoser, og som også nævnt, er de ikke tilfældigt valgt i denne sammenhæng. Angst og depression er kliniske diagnoser, fordi årsagerne populært sagt er indeni dig. Stress er som nævnt en overbelastning, hvis årsag er udenfor dig, men symptomerne er naturligvis indeni dig. Det er derfor, vi kan sige, at stress er et menneskes sunde reaktion på usunde omgivelser. Det vil være usundt, hvis du ikke reagerer på en ydre overbelastning eller usunde omgivelser.
Stress, angst og depression er nævnt her, fordi de kan hænge sammen på den måde, at de kan være hinandens både symptomer og årsager. Hvis man er ramt af stress, kan man få depressionslignende symptomer. Hvis man er depressiv, kan man få stresslignende symptomer. Hvis man er ramt af stress, kan man få angstlignende symptomer. Og så videre. Bemærk her, at der er stor forskel på, at der i forbindelse med stress kan være tale om depressionslignede symptomer, der langt fra er det samme som diagnosen depression.
Derfor skal man i udredningen og behandlingen af disse tre ”diagnoser” være knivskarp på, hvad der er symptomer og årsager. I stress-sammenhæng gælder det således om at identificere de aktuelle og specifikke stressorer – de forhold, der stresser dig i din dagligdag.
Ressourcer og krav – stress og trivsel
Når stress er din sunde reaktion på en ydre overbelastning, skal det ses som et produkt af dine personlige ressourcer og de krav, der stilles til dig.
Dine ressourcer er fx din personlighed, uddannelse, erfaring og de mennesker, du har omkring dig. De krav, der stilles til dig, er fx mængden af opgaver, kompleksitet, deadlines eller især uklarheder eller usikkerheder i forbindelse med opgaveløsningen.
På den korte bane, så kan man ikke tilføre et menneske flere ressourcer. Der er ikke en supervitaminpille, eller en psykolog, der kan give dig ressourcer, så du kan klare overbelastningen. Der kan justeres lidt i tankemønstre og adfærd, men det er i småtingsafdelingen, på den korte bane.
For at undgå stress, eller undgå at stress kommer igen, så skal der fokuseres på og ændres på de krav der stilles til den enkelte medarbejder. Det er faktisk det samme, som at se på, hvad der højner trivslen på arbejdspladsen, både for den enkelte og generelt for alle medarbejdere.
Du skal med andre ord tilbage til arbejdspladsen, og i samarbejde med din leder fokusere på og ændre på de krav, der stilles til dig. Se især efter uklare krav sammen med din leder. Husk også at forholde dig til om der er private forhold, der i en periode har tæret på dine ressourcer.
Når nu stress er fastlagt som et menneskes sunde reaktion på ydre usunde omgivelser, så er svaret også givet på det spørgsmål, der ofte plager stressramte: Hvis jeg nu skifter job eller arbejdsfunktion, flytter stressen så med? Nej, det gør den ikke, da stress netop udløses af en ydre overbelastning, og stress forsvinder, når man fjerner sig fra overbelastningen.
Fra stress til trivsel
Det korte svar på mindre eller ingen stress er, mere trivsel. Men hvad er det og hvordan skabes det? Her er fordelen, at det, der kan udløse stress, også er det, med modsat fortegn, der øger trivslen på arbejdspladsen. Her er blot et par forslag til at undgå stress og finde mere trivsel, for den enkelte medarbejder, og generelt på arbejdspladsen.
Mening i arbejdet er et nøgleord. Hvis du ikke kan se en mening med det du laver, taber du interessen og engagementet. Det jobindhold, der giver mening for én medarbejder, giver ikke nødvendigvis mening for en anden medarbejder, selv i samme afdeling eller fx med samme uddannelse.
Uklarheder i arbejdsforholdet er et andet typisk problem i forbindelse med stress og trivsel. Det er vigtigt, at den enkelte medarbejder er helt tryg ved rammerne for sin opgaveløsning. Hvordan skal opgaven løses, hvornår skal den være færdig, hvad er succeskriteriet (kvalitet), hvem skal/kan medinddrages? Der er mange lignende spørgsmål, der skaber psykologisk tryghed i arbejdet, og det skal naturligvis aftales mellem leder og medarbejder, generelt, specifikt eller løbende justeres. Husk også at nogle mennesker trives godt i mere eller mindre kaos, og kan lide selv at ”rydde op eller skabe”, og vil ikke gerne begrænses af klart definerede rammer.
Medindflydelse på egen jobsituation er væsentligt for følelsen af ansvar, engagement og trivsel. Den enkelte medarbejder skal have medindflydelse på fx planlægning, prioritering og udførelsen af daglige arbejdsopgaver. Det sker i et dagligt samarbejde og dialog med lederen, og skal justeres løbende. Den løbende dialog og justering er nødvendig for sikring af psykologisk tryghed i arbejdet for både medarbejder og leder.
De her nævnte forhold for bedre trivsel betyder mere end mængden af opgaver og den egentlige arbejdstid. Der kan godt være travlt på jobbet, og der kan være mange arbejdstimer, i en periode, uden at det udløser stress for medarbejderne. Stress får man ikke af det man får gjort, men af det man ikke får gjort.
Bemærk, at summen af disse nævnte forhold, der mindsker stress og øger trivsel, er uddybning af, hvorfor én medarbejder kan blive ramt af stress, og andre medarbejdere samme sted ikke gør det.
Der er ikke tale om fx robuste eller ikke-robuste medarbejdere. Men om, at mennesker er forskellige.
