Alt om psykologi

Alt om psykologi – Ny hjemmeside fra Dansk Psykologforening


Jeg mener, det er svært at påstå, at man ikke interesserer sig for psykologi. Derfor er der nu kommet en ny spændende hjemmeside fra Dansk Psykologforeningen med titlen Alt om psykologi. Det er en portal, der er målrettet mod mennesker, der søger hjælp eller svar på spørgsmål om alt indenfor psykologi, udvikling, mental sundhed og lidelser, og ikke mindst, så er det skrevet så almindelige mennesker kan læse og forstå det.

Tilbage til interessen om psykologi: Hvis vi meget forenklet antager, at vi har en krop til at transportere os rundt for at skaffe føde og reproducere os selv, så er resten psykologi: vores følelser overfor andre, vores relationer til vores nærmeste, vores tanker om jobbet og løsningerne der, vores stress over ikke at kunne holde til pres og forandringer, vores drømme og planer for fremtiden, vores sorg over dem,  vi har mistet, vores smerter ved sygdomme og meget meget mere.

Derfor er det så vigtigt at interessere sig for og vide noget om psykologi. Det gavner os alle, dig og dine nærmeste. Dansk Psykologforening har nu lanceret en hjemmeside om psykologi for hele Danmark, skrevet så alle kan læse det. Onde tunger vil påstå,  at psykologi er læren om det alle ved, formuleret så ingen kan forstå det, men nu har dygtige psykologer lagt sig i selen for at skrive til alle.

For eksempel er stress desværre ved at være den nye store folkesygdom, og det kan du også læse flere spændende artikler om på denne nye hjemmeside. Læs for eksempel om “Hvordan kan du hjælpe, når en tæt på dig bliver ramt af stress?” eller “Naturen som kur mod stress og angst”. God fornøjelse. Del gerne.

www.altompsykologi.dk/emner/stress/

Del artikel på …

Vil du kontaktes?