Angst – Nedbryd tabuet – også for andre psykiske lidelser

De seneste par uger i maj og juni 2018 har DR sat fokus på angst. Der har været en lang række udsendelser på tv og radio om angst ,og vi har set og hørt mennesker med angst fortælle om angsten, så at sige indefra og med fokus på, hvordan de har oplevet at have angst. Jeg vil rose DR for dette tema, og håber nu på, at vi ikke i løbet af endnu et par uger blot har glemt temaet om angst igen. Hvorfor? Fordi jeg med denne artikel gerne vil have dig til at være med til at nedbryde tabuet om angst, og generelt tabuer om andre psykiske lidelser.

Hvorfor er det så godt med et fokuseret tema om angst i medierne?

For det første fordi angst er en psykisk lidelse, der rammer flere hundrede tusinde mennesker i Danmark. Statistikken siger, at der pt. er 3-400.000 mennesker i Danmark, der lider af angst. Derfor vil jeg påstå, at de fleste kender én, eller kender én, der kender én, der lider af angst. Eller sagt med andre ord, og det er min mest væsentlige pointe med denne artikel, så er der højst sandsynligt mindst én i din omgangskreds, der lider af angst, men du ved det måske ikke, fordi der desværre er tabu omkring angst og desværre generelt tabu om psykiske lidelser.

For det andet, så kan viden være med til at nedbryde tabuer. Når vi ved mere, tør vi (forhåbentlig) gøre mere, støtte bedre eller være mere forstående og omsorgsfuld i forhold til en pårørende med angst eller med en anden psykisk lidelse. Viden om angst hjælper også den ramte selv.

Derfor er det en rigtig god idé, at store medier som DR kører et tema om for eksempel angst – for at være medhjælpelig til at nedbryde tabuet med viden og opmærksomhed.

Hvad er angst og hvorfor er der et tabu om det?

Angst er en psykisk lidelse, der kan ramme på flere forskellige måder og med forskellige sværhedsgrader. Angst kendes bl.a. som OCD (tvangshandlinger og ritualer), panikangst, forskellige fobier mod for eksempel social kontakt, eksamen, bakterier mm., PTSD (stress efter en eller flere traumatiserende oplevelser) eller angst kan optræde i sammenhæng med stress eller depression. Læs mere om stress eller depression her på min hjemmeside.

Forskning i angst viser bl.a., at der er flere forskellige risikofaktorer for udviklingen af angst; genetik, biologi, personlighed, socialt miljø og specifikke oplevelser. Angst kan med andre ord forstås med den såkaldte sårbarheds-stress-model, der er en funktion af nogle individuelle sårbarheder, fx sociale, biologiske eller psykologiske i kombination og nogle specifikke eller gentagne stressende oplevelser eller miljøer.

Derfor kan man med rette sige, at rigtig mange forskellige mennesker uforskyldt kan blive ramt af angst. Samtidig kan det tydeligt ses, at angst ikke smitter og det er ikke farligt at være i nærheden af. Tabuet kan således bunde i uvidenhed eller misforstået hensynsfuldhed fra omgivelserne. ”Det er nok bedst ikke at spørge til det, så vedkommende ikke bliver yderligere ked af det”, synes forklaringen at være.

Derfor er mit primære budskab, at vi som omgivelser, pårørende eller bekendt til en person, der lider af angst, skal turde stille op, spørge og støtte op om den angstramte og være med til at nedbryde tabuet. Det fortjener personen og vores relation til personen ubetinget.

Hvordan nedbrydes tabu og hvad kan du gøre?

I forbindelse med angst, og generelt andre psykiske lidelser er det min oplevelse, at tabu og det at pårørende ikke spørger til den angstramtes liv og situation er med til at forværre angsten.

Forestil dig, at du har brækket benet, og møder op på jobbet, i skolen eller hos familien, og der er ikke én, der spørger til dig, hvad der er sket, hvordan du har det eller tilbyder sin hjælp til det ene eller andet. Det er næsten utænkeligt. Det er derimod en glæde eller lettelse, at få lov at fortælle sin historie om det brækkede ben, hvad enten det er tragisk, sjovt eller var dumt. Man kan sige, at det brækkede ben jo er særdeles synligt, hvilket angsten ikke er, og derfor kan man jo ikke spørge til det. Her er min påstand, at for det første vil en angstramt sandsynligvis have ændret adfærd eller sindsstemning, så dét kan man da spørge til. Bare et oprigtigt ”Jeg har lagt mærke til …, hvordan har du det?”. For det andet er min påstand, at nogle i den angstramtes omgangskreds allerede ved, at vedkommende har angst, men alligevel ikke spørger til det. Igen så er det bare spørge: ”Hvordan har du det? Hvad kan jeg gøre for dig?”. Tænk igen på historien om det brækkede ben, hvor du måske allerede ved, at vedkommende brækkede benet i en fodboldkamp, men alligevel spørger du til historien, og vedkommende kan fortælle sin oplevelse endnu en gang.

Det vil med andre ord sige, når du kender én, der lider af angst, så spørg til vedkommende, og vis din omsorg. Man kan også sige, hold af, hold om og hold mund. Desuden, hvis du er rigtig god, så opsøg noget viden om angst eller om den pågældende psykiske lidelse.

Tabuer nedbrydes med oprigtig omsorg og viden, i min optik.

Læs mere

Læs evt. mere om angst på Dansk Psykologforenings hjemmeside ”Alt om psykologi”, hvor du kan søge på angst: https://altompsykologi.dk/?s=angst.

På DR.dk kan du gense eller genhøre flere af udsendelserne om angst: https://www.dr.dk/search/Result?query=angst.