Skal en gåtur i skoven optimeres?

I dag gik jeg mig en tur i skoven, som så mange gange før. Her oplevede jeg noget, som jeg ser oftere og oftere; at mennesker går tur i skoven med mobiltelefon og headset monteret og i dyb samtale med et andet menneske. Lad mig skynde mig at pointere, at jeg på ingen måde vil dømme eller ikke har respekt for dem, der gør det. Jeg vil bare gerne stille mig undrende og spørgende hertil.

Er det, at gå en tur i skoven og samtidig være i samtale med et andet menneske, endnu et tegn på, at vi næsten altid skal være på, eller er det yderligere en optimering af vores aktiviteter? Skal vi lige kombinere en gåtur i skoven med en samtale med en slægtning, en nær ven eller måske lige en jobrelateret samtale? Er det nu nødvendigt eller klogt at forene det nyttige, en samtale med et andet menneske, med det unyttige, en gåtur i skoven? Med det unyttige mener jeg, at netop en tur i skoven ikke behøver være nyttig, have et formål, give et afkast, men blot være en værdi i sig selv.

For mig er en gåtur i skoven særdeles unyttig. Det har en værdi i sig selv, og derfor nyder jeg det så meget mere, slapper af, lader tankerne flyve eller endnu bedre, måske tænker jeg slet ikke på noget som helst. Det er i øvrigt en evne, der ofte er til stor moro eller måske misundelse hos mine børn og hustru, der har sværere ved dette, at tænke på ingenting.

På den måde bliver en gåtur i skoven for mig en væren i sig selv, hvor jeg ikke er på, ikke skal præstere og ikke være andet end blot være der eller være til. En gåtur i skoven er i vores efterhånden topoptimerede samfund måske ved at være et af de sidste steder, vi kan være, netop uden optimering, uden multitasking og uden at være på. Bare være, bare opleve.

Samtidig er det væsentligt at pointere, at man hermed ikke altid skal være alene i skoven. Der er intet i vejen med en gåtur i skoven med familien, med børnene, eller med gode venner. Det oplever jeg ofte giver nogle gode dybe samtaler, der ellers ikke ville være opstået. Ofte taler jeg på sådanne ture med andre om alt muligt eller ingenting, og på samme måde bliver det til dybe samtaler, der heller ikke har andet formål og værdi end netop samtalen og nærværet i sig selv.

Du kan jo selv prøve en aldeles unyttig gåtur i skoven uden andet formål og værdi end turen i sig selv, og uden at optimere den med et andet formål. Rigtig god tur.