Boganmeldelse: „Egodyr‟

Af og til skriver jeg boganmeldelser. Oftest, når bøger er virkelig gode, og som kan læses af alle. Og sådan en bog er „Egodyr‟ af Henrik Tingleff.

Bogen „Egodyr‟ er det man kalder populærvidenskabelig, hvilket betyder, at indholdet er faktuel videnskab, forskning og forsøg udi den menneskelige psykologi, og præsenteret så alle kan læse med og forstå. Bogen retter sig således ikke kun til fagfolk.

Populærvidenskab er en svær disciplin rent skrivemæssigt. Det stiller krav til forfatterens formidlingsevne, da der er tale om omskrivning og præsentation af  forskningsresultater og tunge videnskabelige artikler. Det er i høj grad lykkedes for Henrik Tingleff med bogen „Egodyr‟. Og det er lykkedes for ham igen, men mere om det til sidst i denne anmeldelse.

Bogen giver dig indsigt i tre overordnede emner indenfor vores psykologisk naturlige og egodyrsagtige adfærd. ”Vores hierarkiske natur”, ”Vores territoriale natur” og ”Vores statussøgende natur”.

Her er det vigtigt at dvæle ved, hvor dette kommer fra, og hvorfor det forholder sig sådan. Det er nemlig en af de vigtigste pointer: Det er vores natur. Dette indre egodyr i os alle er vores natur. Det er sådan, vi mennesker har udviklet os gennem tusindvis af år, ja helt tilbage fra dyrene. Og mange af dyrene har i dag også den adfærd, hvilket, der gives flere forskningsbaserede eksempler på. Så når vi spørger, hvorfor, så er svaret, at egodyrets adfærd har kunnet betale sig op gennem evolutionen og udviklingen af menneskers adfærd indtil i dag. Egodyrets adfærd har kunnet betale sig primært i forhold til parring og  adgang til føde. Med andre ord til sikring af vores arts videreførelse.

”Vores hierarkiske natur” er de psykologiske redegørelser for, hvordan vi mennesker tænker i hierarkier, accepterer og vedligeholder dem, og ikke mindst, så søger vi højst muligt op i hierarkiet. Vi kæmper en evig kamp for selv at komme op i hierarkiet og piller gerne andre ned, hvis vi kan slippe afsted med det. Fx taler vi meget og højt for at kæmpe os op i hierarkiet, og vi hylder faktisk den dominerende natur. Igen med naturen for øje, at videreføre arten, og helst med egne gener.

”Vores territoriale natur” er de psykologiske redegørelser for, hvordan vi mennesker beskytter vores territorier. I helt fysisk forstand og også mentalt. Mentalt handler det om vores viden, vores faglighed og vores position, som vi beskytter og forsvarer. Vi overdriver vores egen formåen, viden og evner, og betragter os selv langt bedre end alle de andre.

”Vores statussøgende natur” er de psykologiske redegørelser for, hvordan vi mennesker søger status for at blive set, hørt og respekteret. Vi pynter os med statussymboler, og gør gode gerninger, men helst når nogen kan se os. Ellers giver det jo ikke mening. Vi vil gerne konkurrere om fx at være bedst og mest generøs. Men desværre så aftager viljen til generøsitet, når vi kommer længere op i hierarkiet, for så er det jo ikke nødvendigt mere.

Alle tre forhold har betydning og store omkostninger for fællesskabet. Derfor er denne bog værd at bruge tid på. Måske du efterfølgende bliver bedre i stand til at reflektere over din egen adfærd og være lidt mindre egodyr – for fællesskabets skyld.

Du vil måske føle dig provokeret under læsningen. Bogen mere end antyder, at du selv også er et egodyr. Og det er du jo i hvert fald ikke, vel? Det er muligt, at alle de andre er egodyr, men ikke dig. Helt sikkert.

Muligvis vil du også få den tanke, at Henrik Tingleff selv er et stort egodyr. Og ifølge teorierne er han det, og det er jeg også. Netop dette er Henrik Tingleffs ærinde. På bedste og modigste vis sætter han sig selv i spil og udstiller i bogen de gange, han har taget sig selv i at optræde som det værste egodyr. Derfra kan du som læser selv, enten dømme ham som netop værende et stort egodyr. Eller du kan tage indholdet til dig og kigge indad. Og dømme mindre. Netop dette er én af bogens vigtigste pointer. Det handler ikke om de andre. Det handler om dig. Og om os alle. Uanset om vi kan lide det eller ikke. Uanset om vi vil være ved det eller ikke.

Bogen „Egodyr‟ er en efterfølger til Henrik Tingleffs bog fra 2022 „Når flokdyret fejler‟ og med undertitlen „Hvorfor vi kloge mennesker træffer så mange ukloge beslutninger‟. Denne bog har også mine bedste anbefalinger. Bøgerne kan med fordel læses samlet, da de på bedste vis supplerer hinanden. Der pågår til stadighed en værdikamp mellem vores indre flokdyr og vores indre egodyr.

Med andre ord, læs bøgerne, hvis du er interesseret i viden om vores indre menneskelige natur og psykologi. Den psykologi, som vi mennesker på den ene side ikke kan løbe fra, og på den anden side gerne vil vise vi ikke repræsenterer, da vi jo netop ønsker at fremtræde som mennesker og naturligvis de bedste mennesker.

Af og til glipper det for os alle. Også for Henrik Tingleff. Også for mig.

Rigtig god læselyst.