TOM STEEN JENSEN

Autoriseret
Erhvervspsykolog
Psykolog
Cand.psych.aut.

Projektledelse

BEMÆRK – Ny klinikadresse

Fra og med 1. december har jeg ny klinikadresse:

Psykologcentret
Vesterbro 35, 1. sal
9000 Aalborg.

Projektledelse og ledelse for projektledere

Projektledelse handler om mere end blot at være ansvarlig for et givent projekt samt at overholde en deadline. Det kræver en forståelse for de personer, der er tilknyttet projektet og ikke mindst en forståelse for virksomhedens og projektets situation. Med mere end 16 års erfaring som projektleder for flere forskellige virksomheder trækker jeg på en solid viden, der omhandler projektlederudvikling og mere end 10 års personaleansvar. Med i min bagage er der en bred vifte af viden og erfaring; fra leadership, forandringsledelse og til detaljerede tekniske projekter.

Jeg handler med integritet, transparens og oprigtighed i alle henseender, og disse holdninger afspejles også i min rolle som projektleder. Mange projektledere fokuserer i dag på management, det vil sige de har en økonomisk eller teknokratisk tilgang til at styre projekter. Her bliver leadership ofte tilsidesat, og der bliver ikke taget hånd om menneskene i og omkring projektet; “hvordan får jeg projektdeltagerne til at følge projektets mål”,  og “hvordan motiverer jeg projektdeltagerne?”. Med andre ord, så bliver medarbejderne desværre ofte oversete til fordel for planer og økonomi.

Her vil jeg gerne byde ind med min ekspertise og erfaring som leder og tilføre projektledelse og projektlederudvikling en psykologisk, humanistisk og holistisk tilgang. Jeg har set rigtig meget dårlig ledelse gennem mange år, og desværre kun lidt god ledelse. Det vil jeg gerne være med at forandre til det bedre!

Mine fagområder som projektleder indebærer blandt andet sundheds-it, netværks- og sikkerhedsprojekter samt Skype for Business. I denne sammenhæng samarbejder jeg bl.a. med Prodata Consult. Desuden dækker mit netværk det meste af Danmark, da jeg tidligere har samarbejdet med bl.a. KMD, Danske Spil, Synoptik, KonicaMinolta, Coop samt flere danske kommuner og regioner.

God ledelse og projektledelse kræver indblik i dine medarbejdere, og kan nogle gange blive endnu bedre med en udefrakommendes syn på jeres situation. Ønsker I at få endnu bedre projektledelse eller skal jeres virksomhed til at satse mere på udvikling af projektledelse?

Vil du kontaktes?

Erhvervspsykolog Tom Steen Jensen

Tilmeld nyhedbrev

Tilmeld dig og modtag max. fire nyhedsbreve om året, hvor jeg vil fortælle om nyheder indenfor erhvervspsykologi.

Tak fordi du tilmeldte dig nyhedsbrevet.