Lederen bør gøre mindre – grundigere
Det er måske velkendt, at ledere har travlt. De har hele dage med væg-til-væg-møder. Næste møde begynder sekundet efter forrige møde. I praksis umuligt. Ingen tid til bio-break. Ingen tid til at flytte sig fra ét mødelokale til et andet. Ingen tid til refleksion over forrige møde. Ingen tid til forberedelse til næste møde. Valget står mellem at afslutte forrige møde lidt før tid, eller komme for sent til næste møde. Af og til ligger både to og tre møder i kalenderen på samme tid.
Lederens frokost bliver til et møde, hvor der bliver drøftet et fagligt indhold. Kaffepausen afholdes med hastige skridt til kaffemaskinen, med et hurtigt svar til en medarbejder. Ved almindelig fyraften er der tid til arbejde. Lige en ekstra time eller to. Eller en time eller to derhjemme. Og så lige møde ind en ekstra time før almindelig tid. Eller lidt arbejde i weekenden.
Lederen har typisk alt for travlt. Når kun noget af det hele, og kun halvt.
Tiden er inde til, at lederen gør mindre – grundigere. For sin egen skyld. For medarbejdernes skyld. For virksomhedens skyld. Lederen bør bruge mere tid til sig selv. Bruge tid til refleksion. Tid til hver enkelt medarbejder. Tid til sparring.
To små ændringer. Prioritering af tid. Og bruge mere tid på medarbejderne.
Prioritering er svært. Der er mange, der gerne vil have lederen med til møder. Det er alt for let at invitere lederen med. Mødeindkalderen sikrer typisk sin egen r.. Hvis lederen afviser mødet, er det på eget ansvar.
Lederen skal være kritisk med mødedeltagelse. Deltage i mindre. Hvad kan jeg bringe af værdi til dette møde? Tjek dagsorden. Hvis ingen relevant dagsorden, så ingen deltagelse. Hvis mødeindkalderen ikke kan oplyse værdien af lederens deltagelse, er det sandsynligvis ikke vigtigt eller tilstrækkeligt relevant. For lederen. Hvis en lille grad af vigtighed er til stede, kan lederen efterfølgende orienteres om mødets indhold og beslutninger.
Jeg behøver ikke være med i alt…. Jeg prioriterer med omhu min tid….
Hvis jeg prioriterer alt, prioriterer jeg ingenting.
Lederen gør typisk meget i at kigge ”opad”. Hvad kommer ned oppefra? Regneark, analyser, opgaver, og det skal der svares hastigt på. Opad.
Lederen bør se langt mere ”nedad”. Hvordan har mine medarbejdere det? Hvad kan jeg gøre for at understøtte dem i deres arbejde? Det er ikke det samme som at bestemme. Lederen skal ikke bestemme over eller bestemme for sine medarbejdere. Lederen skal støtte medarbejderne i, at de træffer rigtige, kloge faglige beslutninger. Lederen skal facilitere, at medarbejderne lykkes i deres arbejde. Det kræver nærvær, sparring, tilgængelighed og tid. Personalemøde hver måned er langt fra nok. Meget indhold fra personalemøder kan flyttes til regelmæssige orienterende mails. 1:1 hver 6 uge er typisk langt fra nok. Hvad der er nok, afhænger af den enkelte medarbejder. Nogle har behov for meget sparring og tid, andre mindre. Nyansatte, unge, dem med komplekse opgaver har typisk behov for mere sparring. Dem, der kender opgaverne godt, er rutinerede og erfarne, og har typisk behov for mindre sparring. Spørg hver enkelt medarbejder. Behovet kan forandres over tid.
Lederen lykkes gennem andre. Når mine medarbejdere lykkes, lykkes jeg som leder. Ikke før.
Så, kære leder, gør mindre – grundigere. Prioritér din tid. Prioriterer du alt, prioriterer du intet. Prioritér frem for alt dine medarbejdere. Vær i tættere dialog. Sørg for at de lykkes. Så lykkes du som leder, og I lykkes i langt højere grad som virksomhed eller organisation. Ikke før.
Måske et forslag til dit nytårsforsæt?
Publiceret som klumme i Nordjyske: 16-12-2025 – i “netavisen”.