Har du så lært at passe på dig selv?

Det er desværre ofte et af de første spørgsmål som mennesker, der skal tilbage på arbejde efter en stress-sygemelding, bliver mødt med.

Der er helt sikkert ment med omsorg eller bekymring. Men alligevel er det et paradoksalt spørgsmål.

Når mennesker bliver ramt af stress, sender vi dem velment til en erhvervspsykolog. Meningen er, at disse mennesker skal hjælpes godt igennem deres sygeperiode. Og de skal hjælpes godt tilbage til arbejdet.

Men vi ved fra utallige analyser af stress, at årsagerne til stress typisk ikke er i det enkelte menneske. Årsagerne er i omgivelserne. Typisk på arbejdspladsen. Vi erhvervspsykologer siger, at stress er det sunde individs reaktion på usunde omgivelser.

Så vi får egentlig ikke ændret noget, når det kun er den enkelte stress-ramte, der får individuel hjælp og støtte til at komme tilbage til arbejdet? Hvis vedkommende eller andre ikke skal blive ramt af stress, så skal der typisk ændres noget på arbejdspladsen. Det kræver dialog, accept og indsats fra arbejdspladsen. Fra nærmeste leder eller andre.

Derfor giver det ikke ret meget mening, at stille spørgsmålet ”Har du så lært at passe på dig selv?”.

Hvad kan vi gøre for at passe bedre på dig i fremtiden?

I virkeligheden vil det give langt mere mening, hvis vi i stedet spørger ”Hvad kan vi gøre for at passe bedre på dig i fremtiden?”

Det bør ikke være normalt, at medarbejdere møder op på arbejdet og skal ”passe på sig selv”. Det signalerer desværre, at her er noget farligt. Her er noget, du skal beskytte dig selv imod. Her skal du passe på.

Alle burde hver dag kunne møde op på arbejdet med ro og tryghed i maven. Her passer vi på hinanden. Her passer lederen på medarbejderne. Her passer medarbejdere på de andre medarbejdere.

Vi erhvervspsykologer kalder det ”psykologisk tryghed”. Det modsatte af stress. Og det, der forebygger stress.

De fleste kender det noget misbrugte begreb om robuste medarbejdere. De skal så hver dag gå på arbejde og passe på sig selv. Beskytte sig selv, fordi der åbenbart er noget farligt. Og det burde robuste medarbejdere så kunne holde til. Og hvis de ikke kan det, ja så er de åbenbart ikke robuste nok. Så kan vi sygemelde dem. Sende dem til en erhvervspsykolog, så skal de nok komme mere robuste tilbage. Nej, for årsagen er stadig ikke i det enkelte menneske.

I stedet har vi brug for robuste organisationer. Et arbejdsmiljø, hvor det ikke er nødvendigt at være robust for at kunne arbejde. Vi skal ikke passe på os selv. Vi skal passe på hinanden. Vi skal passe på vores fælles arbejdsmiljø. Vi skal opleve, at det er psykisk trygt at gå på arbejde. Selv om der er travlt. Selv om der er mange opgaver. Selv om det er komplekse og udfordrende opgaver, der ligger på skrivebordet.

Vi vil have nogle gode robuste arbejdspladser, hvor det er trygt at gå på arbejde hver dag, hvor man ikke skal gå og passe på sige selv. Det giver god mening. Det giver god trivsel. Det giver god økonomi.

Publiceret som klumme i Nordjyske: 02-09-2025 – kun i “papir-udgaven”.